Kom godt på vej med Facebook, Twitter m.fl.

Kom i kontakt med dine kunder, hvor de er. Sociale medier er ikke kun til tant og fjas. De er en unik mulighed for at få direkte feedback og skabe troværdighed hos dine kunder.

Fastlæg din strategi

Hvad vil du have ud af de sociale medier? Vil du øge dit salg eller vil du fastholde kunder? Vil du ud med et budskab eller vil du samle dine events?

Hvilke medier vil du bruge? Hvad er forskellene på Facebook, Twitter, LinkedIn og Google Plus? Hvad med YouTube, Pinterest eller Soundcloud?

De mange sociale medier kan kombineres med din hjemmeside og hjælpe med at brede dit indhold endnu videre ud i cyberlandskabet. Brug de tjenester, der findes og kom endnu længere frem.

Vi kan hjælpe dig gennem junglen og rådgive dig om, hvordan du får din virksomhed eller forening ud over stepperne på de sociale medier.

Hav en livline, du kan tage fat i

Det handler om at være skarp i kommunikationen på sociale medier. Det er vigtigt at forstå kutymen og formålet med det sociale medie.

Lad os være din rådgiver på din social medie strategi. Vi tilbyder et Social Medie Klippekort, så du altid kan tage fat i os - om store og små opgaver.

Kom til et foredrag og hør, hvad du kan bruge sociale medier til

Lær mere - få et foredrag

Vi holder regelmæssigt introduktionsforedrag i sociale medier for bl.a. Direktørskolen i Roskilde og Erhvervscentret i Københavns Kommune.

Du kan også få et foredrag eller en workshop i sociale medier specielt rettet mod din virksomhed, kommune eller forening. Vi sætter os ind i din hverdag og situation og tilpasser indholdet i foredraget til præcis, hvad I har brug for.